En vigtig milepæl er nået med Claro Que Sí, og jeg har besluttet at holde fri denne aften. De sidste mange aftener har jeg arbejdet med forberedelserne til den næste workshop, men nu er modellerne færdige og præsenteret! Tadaaaaa…

Så i aften fejrer jeg denne milepæl med en kop the, strikketøj i sofaen og hvad det nu end er, der vises på tv…
ahhhh…..

Jeg trækker veksler på mine omgivelser for tiden - nogle trækker jeg sådan lidt i det skjulte, og det mærker min Helt og min Tøsebande. De er virkeligt meget overbærende og opbakkende.

Andre veksler er mere tydelige, som f.eks. mine fotomodeller til Claro Que Sí-design, som man kan sy på den næste Claro Que Sí-workshop.

Jeg har stået på hovedet i mønsterkonstruktionslærebøger og stof, jeg har læst, tegnet, målt, vurderet, smidt ud, klippet nyt og nu er modellerne færdige. Og det er hér, at jeg trækker de (før omtalte) tydelige veksler:

Men helt ærligt - er det ikke bare nogle skønne fotomodeller? Tusind tusind tak!

Se meget mere om workshoppen her

Claro Que Sí er i fuld sving med at arrangere og forberede næste workshop. Det er d. 18. og 19. februar, og det bliver alletiders.

Claro Que Sí-modellerne er stort set klar og her i aften faldt der et par brikker mere på plads

- det skal nok gå alt sammen, selvom jeg savner Christina

Jeg synes, at tiden løber fra mig, og lige meget hvor hurtigt jeg løber, hvor meget jeg end prøver at holde fast og hvor meget end jeg stritter i mod, så smutter tiden afsted for mig - som varmt, tørt, fint strandsand mellem mine fingre.

Min hverdag er hektisk og ofte fortravlet, og jeg kan gribe mig selv i at ynke-pynke-pylre over latterlige bagateller og alle de ting, som jeg mener jeg burde kunne nå, men som jeg ikke når.

Værst er det, når jeg går i selvsving og ikke synes at jeg fylder mor-rollen ordentligt ud. Det er hæsligt!

Alt det svære, hårde, trættende, som jeg nogengange er ret godt til at finde frem og kigge på i min hverdag, alt dette forsvinder, når jeg kommer hjem til min familie en dag som i dag.

Næst-ældste og hendes veninde har

• hentet Hertuginden og hendes lille veninde hjem fra børnehaven
• støvsuget
• lagt vasketøj på plads
• bagt den lækreste chokoladekage
• dækket et smukt eftermiddagskaffe-bord
• fremstillet verdens bedste cafe latté til mig
• tændt stearinlys

og de har haft den hyggeligste eftermiddag, mens de har forberedt min “hjemkomst” fra arbejde…..

Jeg elsker det!! Hurra, for hverdagen!

Så er isvaflen færdig - mangler blot montering, men det klarer Eva og Gitte….

Er den ikke bare FOR FED??

Jeg GLÆDER mig til at se den på Formland på torsdag. ØJ, hvor skal jeg bare suge til mig at fantastiske indtryk fra massevis af kreative mennesker…

Tralalalaaaaaa

og ehhh…. det er altså umuligt at få de rigtige farver frem, når det er gråt og mørkt! øv! Kom til Formlandmessen og se isvaflen live. Det er meget bedre

Det er vådt i vådt, gråt, mørkt og vådt. Det er mørkt, når jeg alt for tidligt cykler på arbejde, og det er mørkt, når jeg kommer hjem igen.

Sådan nogle mørke blæsende, regnfulde vinterdage fyldt med våde regnbukser, utætte støvler (øv) og derfor VÅDE strømper, trænger til opmuntring synes jeg.

I går blev jeg budt velkommen hjem af min Helt, Ældste og Næst-ældste, der havde sørget for kage og varm kakao….. Århhh hvor fedt! Lige hvad jeg trængte til.

Mit resteprojekt er kommet i omdrejninger igen… jeg HAR jo set reklamer fra både stof2000, Stof og Stil, Malika og Rosa…. ohhh, hvor er der nogle skønne sager på bud!

Seneste færdige restestof-projekt blev til en spencerkjole til min lille Fyrstinde (hold da OP, hvor er det svært at gengive farverne rigtigt, øv):

Denne kjole er da lige til at blive i godt humør af, synes jeg! Den er syet op i postkasserødt babyfløjl med lyserød print. Foerstoffet er lys grøn (rester fra Pippi-julegave-forklædet) og tittekantet hele vejen for oven. Mønsteret har jeg lavet udfra spencerkjolen i Elsebeths Gynthers “bibel” af en sybog: ‘Børnetøj du selv kan sy 0-4 år’

I taljen har jeg syet en pyntestikning med dobbelt overtråd i pink og ligeledes lagt kjolen op med pink dobbelt overtråd.

Et ret godt trick, som Anja lærte mig på Claro que sí-workshoppen i november måned ( jo jo, jeg lærte skam også en masse). Hun har jo fuldstændigt ret i, at det giver et mere solidt og rå udtryk på den ellers ret så feminine-pige-tulle-kjole.

Et udtryk, der passer særdeles godt til Fyrstinden!

Jeg er med i Yarn bombing-projektet, der skal “klæde” Formlandmessen “på.

I aften var det sidste aften inden bussen fyldt med strikkende kvinder kører mod Herning på torsdag i næste uge.

Det bliver SÅ godt! Der er strikket SÅ mange meter flotte strikkerier, og stemningen er i top!

Jeg er ved at strikke en del af en isvaffel - jeg står jo for is-kuglerne, og er ved at lægge sidste hånd på en”hindbær/brombær-sorbet”-iskugle.

Jeg GLÆDER mig til turen og oplevelsen af messen…. Det bliver SÅ godt!

Tralalalaaaaaa

Min udfordring til mig selv:
“Brug min. halvdelen af dit stoflager!…. ellers er der ingen stofudsalgsmuligheder for Rosanna’er i HELE 2012!”-projektet skrider faktisk ikke ret godt fremad.

Det er som om at stofbunken vokser i stedet for at blive mindre….. meget meget “mystisk” for det har bestemt ikke noget at gøre med, at jeg “lidt” kommer til at købe stof, når jeg alligevel er igang med at købe sytråd eller lynlåse.

Men de seneste par aftener har jeg haft gang i stofbunken, og jeg har fundet et perfekt kjolemønster til Fyrstinden - selvfølgeligt fra Ulla Welinders vidunderbog!

Pasformen er utroligt god til en lille tulle-pige, og ved at sy 4 stykker stof sammen, sætte en ribhalskant på…. pliiing, så har man hurtigt flere nye ynglingskjoler parat:

Rib’en er syet på ved brug af dobbelt nål - stangsmart og det færdige resultat ser knap så hjemmegjort ud - ihvertfald ikke på ret-siden af kjolen.

Jeg har fundet et godt mønster til den 4-årige Hertuginde, men hun er blevet lidt “besværlig”, når det kommer til mors kjoler.

Tænk engang - hun vil selv bestemme hvordan kjolerne skal se ud….??!!!

Hvad hulen????…

Sikke en jul - fantastisk hektisk, hyggelig, dejlig og rar.

15 mennesker, der susede om juletræet (det var lige før vi overvejede at danne to rundkredse!), masser…. virkeligt virkeligt masser af gaver, glade stemmer, godt humør, glade børn og julemandsbesøg, ris a la mande, andesteg og portvin.

Farmor blev glad for cardiganen, der passer i farve og form, pippi-tøjet ligger i plet-fjerne-kurven, for det er blevet grundigt brugt.  Så bliver det faktisk ikke ret meget bedre!

Og nu når det er blevet bag(h)jul, så sænker roen og freden sig over mig.

Hertuginden har skiftet til Findus-kostumet, da Pippi-tøjet ikke kunne magte flere pletter (eller var det mig, der ikke kunne klare mere..??), Ældste og Næst-ældste er trukket i malertøjet og hjælper min Helt med at male skab og skrivebord, Fyrstinden  ”hygger sig” med feber og Madagasgar på TV og Mellemste…? HUN suser op og ned af gader og stræder på sin sprit-nye længe længe LÆNGE ønskede bedstemorcykel!

Det hele føles nogenlunde rigtigt - ahhhh! Mangler kun lige at feberen slipper Fyrstinden, så er alt helt helt skønt igen!

Og hækle-is-projektet skrider fremad - jeg er nu nået til blåbær is…. tralalalaaaaa

Svigermors cardigan er færdig - jeg fandt dælme lige et ekstra nøgle… gnæk, så nu er jeg færdig med den.
Strikkepindene ligger til afkøling nu og jeg mangler kun lige at sætte tre fine knapper i, så er den klar til jul.

Fyrstinden og Hertuginden har opdaget den fantastiske Pippi-verden. Vi ELSKER Pippi…. tralalalaaa, hvor er det fedt!

Og da cardiganen er færdig, og jeg havde brug for en stund ved mine symaskiner denne aften, fik jeg lavet disse:

Tadaaaaaa…. Pippi-tøj i str 2 og 4 år!… fedt!

Jeg mangler kun liiiiiiige 4 skrig-gule store knapper.

Hvorfor hulen er det lige, at jeg endnu ikke er blevet god til at samle på de fede, lækre, smarte, smukke, rappe knapper, så jeg har et lager til situationer som denne: Det er søndag aften kl 23 et-eller-andet-alt-for-sent, og jeg VIL bare færdig med gaverne!

Men, hvis jeg nu skal vende situationen til en konstruktiv og positiv situation - en øvelse, som jeg bruger en del til på at blive bedre til…..altså:

….Nu bliver jeg jo virkeligt NØDT til at bruge min frokostpause i morgen til at besøge Tante Grøn og købe knapper. Pokkers!…. hvor “træls”.. !! (host host)