Tina Dickow er KLART min synge-veninde. Hendes fantastiske stemme akkompanieret af guitar er som balsam for sjælen.

Hun synger for mig, når
- jeg cykler til og fra arbejde,
-jeg løber en tur,
-jeg trænger til lidt musik mens jeg arbejder

….det er bare at proppe ørepropperne fra min iPhone i ørerne, så synger hun… uhm, det er for fedt!

Men lige for tiden er det hendes version af C.V.Jørgensens ‘Kaptajn Clutchog hans crew’ - i sær strofen: ‘Jeg bli’r en lille smule trist’ passer godt til mig i dag:

Jeg er så træt, at mine arme snart på falde af, og min ryg er tumpet og dum og jeg kan ikke lige overskue, at ny uge starter i morgen… jeg er U-klar, øv!

Men med Tina Dickow i højtalerne, glade børn og den fedeste teaterforestilling om brødrene Løbehjerte i eftermiddag, så bliver jeg SÅ klar til næste uge… ha!

Jeg var så stolt, da jeg blev spurgt om jeg ville tegne det DM, hvor næst-ældste er med.
Resultatet kan jeg se på alle hjælpernes t-shorts, programmet, kampsedlerne og og og….

br />

Dét ER altså fedt! Min datter spiller DM og jeg har fået lov til at hjælpe hendes klub…. Tralalalaaaaaa

…. at idag udtrækker jeg vinderen af et års abonnement på Symagasinet eller Burda….

Claro Que Sí starter op på at nyhedsbreve, når der sker noget nyt, interessant, spændende og sjovt. Hvis man tilmelder sig inden kl 19,30 i dag, er man med i konkurrencen…!

HVIS du nu ikke finder pop-up-vinduet, så skynd dig at sende mig en mail, læg en kommentar eller på en eller anden måde gør mig opmærksom på, at du gerne vil tilmeldes.

….

INDEN KL. 1930… tralalalaaaaaaa

Hvordan hænger en lille ulden busseronne-agtig bluse sammen med foråret?

Jo, når der er tale om fynsk forår anno 2012, så passe ulden strik perfekt!

Hertugindens pilespids er færdig og den er skrupskøn!

Nu mangler jeg bare lige at sy en lille lækker-smækker dansenederdel i forårsgrønne farver, så er der ikke et øje tørt, når hun troner frem til næste måneds konfirmation!

“årh, mor, hvor er du egentligt modig…!”

Citatet er Ældstes - hun så mit indlæg på ClaroQueSi.dk, hvor jeg skriver noget om at fremhæve kroppens fordele og fortrinligheder og at man kan lære en masse om det på den næste workshop.

Jeg har vovet en rem af huden, og har ladet hele to fotos af mig i løbetøj stå til skue på selveste Internettet…Det er hende, der er fotografen ( - dygtig datter jeg har)..

Modig..? Dét ved jeg nu ikke. Måske mere dumdristig.

Men jeg tænkte: Hvis jeg kan løbe rundt i området hvor jeg bor, i det her outfit uden at falde om af pinlighed, så kan jeg vel nok også overleve at vise et billede….

Længe leve fotoredigerings-værktøjet på min computer… gnæk - gnæk

Jeg har for lææææænge sidenkøbt det lækre garn fra garnudsalg.dk. Og jeg har fundet Lene Holme Samsøes fantastiske strikke bog: Kæk og klassisk børnestrik 2-10 år frem fra hylden. De to ting falder dælme lige i hak!

Så jeg har strikket, strikket og strikket for at få en pilespids færdig til Fyrstinden - 2 år, jo.

Men jeg er altså en klovn til det der med strikkefastheder, og så den størrelse, der skulle passe til Fyrstinden 2,5 år, passer bedre til Hertuginden 4,5 år - og hun er egentligt ikke en lille størrelse 4,5 år…mystisk!

Men pyt, jeg har jo en datter, der passer til trøjen - heldigt. Og nu er jeg næsten færdig - tralalalaaaaa

Jeg er endeligt blevet færdig med pige-udgaven af Viggo-blusen…. og det er i sidste øjeblik - på flere planer:

- det er jo blevet varmt og dejligt forår og tid til en varm trøje
- Fyrstinden passer den PRÆCIST lige i disse dage. Der skal ikke mange ugers vokse-værk til førend trøjen er for lille.

Denne udgave er lavet i det blødeste bløde merino-uld fra Tante Grøn. Drønlækkert garn at strikke med - ganske bestemt anbefalelsesværdigt. Det færdige resultat har stort set boet på pigen, siden jeg blev færdig. Jeg har ikke engang fået lov til at sy knapperne i.

Opskriften er meget meget let at følge. God beskrivelse af hvad man skal gøre, hvornår og hvordan, så selv jeg kan forstå det. Selvom jeg strikker en del, så er jeg bestemt ikke hard-core ud i strikkesprog.

Og en lille superfed opskrifts-detalje:

Sanne B har fremhævet størrelserne i opskriften med hver sin farve. Det betyder, at sådan én som mig ikke tager fejl og strikker efter 4 forskellige størrelser, men nøjes med at holde mig til den grønne (str. 2 år) størrelse….. måske lidt ligegyldig bagatel for mange, men for mig er det lige én af de mange ting der gør, at det bestemt ikke er sidste gang, at jeg kaster mig ud i at følge Rasmilla-opskrifter.

Jeg har overvundet en bekymring og en hæmsko… eller hvad det nu hedder, for jeg har turdet satse, og det tyder på, at jeg har satset godt og rigtigt.

Der er ingen tvivl om, at Claro Que Sí er et stort projekt for mig og en kæmpe udfordring - ganske bestemt.

Men det er vanvittigt spændende, sjovt og frustrerende…Frustrerende fordi jeg nogen gange bliver nødt til at prøve nogle af mine grænser af.

En grænse, som jeg er SÅ stolt af at jeg har overskredet, er min genertheds-grænse  og min bekymring for, at andre ikke synes om min fantastiske idé.

Men jeg har turdet og nu har jeg skabt et samarbejde med en skrædder og et værksted, så næste workshop bliver også til noget -

Det er så godt, og jeg er bare SUPERstolt og glad!

Tralalalalaaaaa

De sidste 11 dage har én eller flere medlemmer af Tøsebanden været syge. Det er især de to små, det er gået ud over, så min Helt og jeg har skiftes til at tage passe-syge-børn-tjansen. Den tjans indebærer bl.a en masse-holden-på-panden, film-kiggeri og cola-hentning….

Pyh, hvor har de været syge, stakkels unger!

Men nu klinger influenzaen af (forhåbentligt) og der er sat skrappe begrænsninger på cola-indtaget og filmkiggeriet:

vi er klar til foråret, BASTA!
Og pige-Viggo-trøjen skrider hastigt fremad… Den bliver rigtig go’

Mit Reste-projekt har virkeligt været i fokus i dag:

Mellemste og hendes veninde har gidet lege med mig i dag, og vi har filtet, filtet og filtet: Nålefilt, nunofilt på gaze og filtning med malle.

Hertuginden manglede et par sutsko, og jeg har længe ville lave nogle nye til hende. Og det blev så i dag:

Vi fik lavet 2 par sutsko, to fantastiske tørklæder (se dem hér), en blomst, og en stjerne..
Der er blevet brugt dejligt meget uld, så nu kan mit uld-forråd være i én kasse…tralalalalaaaa.

Hertuginden glæder sig til at få sine nye sutsko på i børnehaven, og jeg synes egentligt også, at de blev helt fine:

Nu mangler jeg “kun” lige at lave belægningen under skoene, brodere pinke hjerter (og måske også orange, nu hvor jeg tænker over det), og SÅ kan hun få dem på i børnehave!… FEDEST..!

Og er jeg ikke bare superheldig, at have min helt egen superfotograf inden for rækkevidde?