Jeg synes, at tiden løber fra mig, og lige meget hvor hurtigt jeg løber, hvor meget jeg end prøver at holde fast og hvor meget end jeg stritter i mod, så smutter tiden afsted for mig - som varmt, tørt, fint strandsand mellem mine fingre.

Min hverdag er hektisk og ofte fortravlet, og jeg kan gribe mig selv i at ynke-pynke-pylre over latterlige bagateller og alle de ting, som jeg mener jeg burde kunne nå, men som jeg ikke når.

Værst er det, når jeg går i selvsving og ikke synes at jeg fylder mor-rollen ordentligt ud. Det er hæsligt!

Alt det svære, hårde, trættende, som jeg nogengange er ret godt til at finde frem og kigge på i min hverdag, alt dette forsvinder, når jeg kommer hjem til min familie en dag som i dag.

Næst-ældste og hendes veninde har

• hentet Hertuginden og hendes lille veninde hjem fra børnehaven
• støvsuget
• lagt vasketøj på plads
• bagt den lækreste chokoladekage
• dækket et smukt eftermiddagskaffe-bord
• fremstillet verdens bedste cafe latté til mig
• tændt stearinlys

og de har haft den hyggeligste eftermiddag, mens de har forberedt min “hjemkomst” fra arbejde…..

Jeg elsker det!! Hurra, for hverdagen!