Jeg har gang i flere projekter - også strikkeprojekter: Julegaver, yarnbombing-projekter, afskedsgaveprojekter og generelle helt almindelige stikkeprojekter, som jeg håber på at få gjort færdige inden modtageren er vokset sig alt for stor.
Denne cardigan , som skal være en julegave til min svigermor, er faktisk noget sværere end jeg havde regnet med. Sandsynligvis fordi jeg har lavet lidt om på opskriften - dét har ALTID sin pris. Indtil videre ser strikketøjet således ud:
Der er stadig en uge tilbage, så jeg skal bare liiiiiige forbi Tante Grøn for at skaffe et sidste nøgle muskat i støv-grøn-agtig-farve, også ellers bare strikke, så pindene gløder. Så når jeg det helt bestemt….håber jeg!
Også er der Yarn Bombing-projetet: Min kollega Eva, som har ladet sig lokke med, og jeg skal bl.a.strikke/hækle en italiensk is..! hmmm. Eva har ret godt styr på selve vaflen, mens jeg, derimod, skal hækle “iskuglerne” og denne “hindbæriskugle” hmmm…. mon det bliver til en is-kugle??
Og det er meningen, at der skal være en jordbær”iskugle” samt måske en vanilie?….bum bum bum…
Man kan også strikke andet, f.eks. store stykker, der skal bruges til at betrække skraldespande, træer, gelænder osv. Jeg tænkte, at jeg ville lære mig selv hulkrusmønsteret, men æhmmm…. det ligner altså mere noget murstens-værk med grønne furer…. bum bum bum…..
Under alle omstændigheder, så er det skønt at have gang i strikkepinde. Jeg tænker godt, når garnet glider hen over pindene og jeg har meget, jeg skal mentalt have “flyttet på plads” for tiden.
Så min Helt griner lidt for sig selv, når jeg sidder og grubler, mens jeg hækler hindbærsorbet-iskugler…
Heldigvis, så er han det mest forstående og overbærende menneske - hvor er jeg bare heldig!
