Jeg har brugt min week-end hér….. og jeg er SÅ stolt!

Det lykkedes, der var god stemning, dejlige deltagere, og jeg fik bevist overfor mig selv, at jeg ikke besvimede af nervøsitet og præstationsangt.

Claro Que Sí er supersjovt og jeg må nok indrømme, at jeg er en “anelse” hudløs og sårbar, når det kommer til kritik, ris og ros.

Jeg ØVER mig i IKKE at tude at rørstrømsked, når en glad deltager viser sit sy-projekt frem - men bare nøjes med at “finde de store vindusviskere frem”.

OG jeg ØVER mig i IKKE at tude, når jeg får kritik af dét, som jeg skal gøre bedre.

I aften er det en glad og træt…. men mest GLAD Rosanna, der takker af for denne week-end og dapper i seng….. tralalalaaaaa

I sidste uge fandt jeg dæleme en tilgodeseddel til Tante Grøn i min pung. Jeg kan ikke helt huske HVOR længe den seddel har ligget der, men den så ganske bestemt rigtig gammel ud.

Så jeg blev NØDT til at sørge for at få brugt denne snart-alt-for-gamle seddel. Den var faktisk nok lidt begyndt at flosse lidt i kanterne, og jeg mener ganske bestemt at jeg kunne ane en begyndende gulnen rundt i kanterne.

Sådan en tilgodeseddel SKAL jo bruges inden sidste salgsdato, ikke?!
Tralalalaaaa

Der er lige præcis til en pige-udgave af Rasmillas Viggo i str. 2 år! Uhm!

Tante Grøn-Lisbeth havde alligevel et særligt vågent øje, for hun kunne fortælle mig, at tilgodesedlen var udskrevet i begyndelsen af januar - i år…. Lyseslukker…Ehhh!

Vores venners søn har haft fødselsdag i denne uge, og idag blev der holdt fest med gaver, kager, slå-katten-af-tønden, kaffe, dejlig mad og glade børn og voksne. Med andre ord: en SKØN fødselsdag for ham og hans storesøster, der har haft fødselsdag for 3 uger siden.

Guttermanden havde jo nogle ønsker, og ét af ønskerne var en vinterjakke… hmmmm… vinterjakke, bum bum, er det ikke lidt kedeligt at få en vinterjakke, når man bliver 5 år og er vild med spiderman og andre superhelte?

I mit projekt “brug alle rester, Rosanna!!” fandt jeg på Rosanna-lageret 5 meter Spidermanstof.
(Hvorfor jeg har købt 5 meter spidermanstof er en historie, som jeg måske fortæller en anden god gang.)

En idé fik rodfæste og til morgen var Hertuginden så sød og rar at hun indvilligede i at lege fotomodel med en spideman-anorak på, på trods af at hun jo en en pige, og spiderman jo er “for drengene, Mor..!!”

Sådan ser en rigtig spiderman ud i natkjole… SKRUP-skøn, uhm altså!:

Jeg har slagtet et fleecetæppe og brugt det som mellemstof mellem yderstoffet og foerstoffet. Der er en STOR lomme foran (”Mor, der skal være en STOR lomme, så man kan samle rum-sten og dinusaurerer..”) og bagpå kan Spiderman ses for fuld udblæsning.

Der er ribkant i ærmerne og rundt i hætten, og indvendigt i hætten har jeg hæftet en belæning, så foerstoffet bliver skånet lidt. I stedet for at sætte en lynlås i, har jeg sat en kile (gad vide om det egentligt hedder sådan??) i, således at der er plads til at anorakken kan komme over hovedet men stadig slutter til, når den forhåbentligt skal bruges grundigt på legepladsen.

Yderstoffet er klippet 6 cm længere i længden i yderstoffet end i mellemstof og foerstof, så der bliver et ombuk af yderstoffet, der betyder at foerstoffet skånes for det hårde slid, der altid er på den nederste kant i en anorak:

Jeg tror faktisk at Guttermanden blev glad

Jeg har i lang tid ønsket mig at gøre noget ved mit sy-værelse - faktisk i flere år….

Men det er bare ikke rigtigt blevet til noget, og jeg har hele tiden fundet på andre ting, der har været meget bedre at tage sig af. Sy-rummet og rodet går i (principielt) kun ud over mig.

Nu har en milepæl indhentet mig, og de to små, Fyrstinden og Hertuginden, er rykket ud af forældresoveværelse (som egentligt blot er en lille del af syværelset) og jeg må gøre noget for at kunne sove for den larmende stilhed.

Hvor er Fyrstindens beroligende snorkelyde? og jeg kan ikke længere høre Fyrstinden, når hun i søvne nulrer sine sutter på siden af den lille seng…

Det er rigtigt, rigtigt mange år siden, at vi ikke har haft så små børn, at de ikke selvfølgeligt har sovet i vores soveværelse.

Så jeg har taget mig gevaldigt i nakken og har fået foldet mit sy-værelse ud i fuldt for. For HULEN, det er for fedt!

Fra at være et uoverskueligt, rodet, ufremkommeligt kaos bestående af kasser med stof og rod, garn og mønstre, mapper og symaskiner på sybordet, der i forvejen var overfyldt med nye idéer, som jeg “liiiige skal se nærmere på ved en kærkommen lejlighed”…:

….så er mit sy-værelse nu indbydende, hyggeligt, fremkommeligt og stadig rodet - men på den der fede Rosanna-kreative måde:

Som det måske kan anes, så ligger der en lille Fyrstinde og sover middagssøvn under Hello Kitty-dynen i baggrunden, for det er at yderste vigtighed: Der skal være plads til Tøsebandens leg, hygge, snak og blotte tilstedeværelse.

Derfor står ‘klæde-ud-kassen’ stadig på værelset sammen med en del andet legetøj, og dér brugte Hertuginden hele eftermiddagen:

Jeg lader min vidunderlige 4-årige Hertugindes citat runde denne fantastiske søndag af:

“Moar…. jeg går lige ned til Far, og siger at jeg er lykkelig”…. snøft!

Jeg har susende, forvirrende, og indimellem fortvivlende travlt - arbejde trækker tænder ud og Claro Que Sí optager mine tanker i et hvert ledigt øjeblik. Løbeture, cykleture, vasketøjstiden i kælderen bliver brugt til tankevirksomhed og Claro Que Sí.

Så indimellem er det godt med lidt afveksling, og for mig er det godt at sidde i en krog med tykke sokker på, en kop the (eller Café Latté… uhm) og noget strikketøj. Og nu er jeg færdig med et strikkeprojekt, der er lavet af restegarn (efterdønninger af mit resteprojekt)

Kjolen er frit inspireret af Annette Danielsens “en fjer bliver til fem høns” fra bogen ‘Det er ganske vist’…. (det er dén kjole, som pigen på forsiden har på).

Smadderlet at strikke og sjov med vendestrikken som afveksling på retstrikken. Det er ikke sidste gang, at jeg laver sådan en kjole til en skøn lille pige.

En vigtig milepæl er nået med Claro Que Sí, og jeg har besluttet at holde fri denne aften. De sidste mange aftener har jeg arbejdet med forberedelserne til den næste workshop, men nu er modellerne færdige og præsenteret! Tadaaaaa…

Så i aften fejrer jeg denne milepæl med en kop the, strikketøj i sofaen og hvad det nu end er, der vises på tv…
ahhhh…..

Jeg synes, at tiden løber fra mig, og lige meget hvor hurtigt jeg løber, hvor meget jeg end prøver at holde fast og hvor meget end jeg stritter i mod, så smutter tiden afsted for mig - som varmt, tørt, fint strandsand mellem mine fingre.

Min hverdag er hektisk og ofte fortravlet, og jeg kan gribe mig selv i at ynke-pynke-pylre over latterlige bagateller og alle de ting, som jeg mener jeg burde kunne nå, men som jeg ikke når.

Værst er det, når jeg går i selvsving og ikke synes at jeg fylder mor-rollen ordentligt ud. Det er hæsligt!

Alt det svære, hårde, trættende, som jeg nogengange er ret godt til at finde frem og kigge på i min hverdag, alt dette forsvinder, når jeg kommer hjem til min familie en dag som i dag.

Næst-ældste og hendes veninde har

• hentet Hertuginden og hendes lille veninde hjem fra børnehaven
• støvsuget
• lagt vasketøj på plads
• bagt den lækreste chokoladekage
• dækket et smukt eftermiddagskaffe-bord
• fremstillet verdens bedste cafe latté til mig
• tændt stearinlys

og de har haft den hyggeligste eftermiddag, mens de har forberedt min “hjemkomst” fra arbejde…..

Jeg elsker det!! Hurra, for hverdagen!

Så er isvaflen færdig - mangler blot montering, men det klarer Eva og Gitte….

Er den ikke bare FOR FED??

Jeg GLÆDER mig til at se den på Formland på torsdag. ØJ, hvor skal jeg bare suge til mig at fantastiske indtryk fra massevis af kreative mennesker…

Tralalalaaaaaa

og ehhh…. det er altså umuligt at få de rigtige farver frem, når det er gråt og mørkt! øv! Kom til Formlandmessen og se isvaflen live. Det er meget bedre

Min udfordring til mig selv:
“Brug min. halvdelen af dit stoflager!…. ellers er der ingen stofudsalgsmuligheder for Rosanna’er i HELE 2012!”-projektet skrider faktisk ikke ret godt fremad.

Det er som om at stofbunken vokser i stedet for at blive mindre….. meget meget “mystisk” for det har bestemt ikke noget at gøre med, at jeg “lidt” kommer til at købe stof, når jeg alligevel er igang med at købe sytråd eller lynlåse.

Men de seneste par aftener har jeg haft gang i stofbunken, og jeg har fundet et perfekt kjolemønster til Fyrstinden - selvfølgeligt fra Ulla Welinders vidunderbog!

Pasformen er utroligt god til en lille tulle-pige, og ved at sy 4 stykker stof sammen, sætte en ribhalskant på…. pliiing, så har man hurtigt flere nye ynglingskjoler parat:

Rib’en er syet på ved brug af dobbelt nål - stangsmart og det færdige resultat ser knap så hjemmegjort ud - ihvertfald ikke på ret-siden af kjolen.

Jeg har fundet et godt mønster til den 4-årige Hertuginde, men hun er blevet lidt “besværlig”, når det kommer til mors kjoler.

Tænk engang - hun vil selv bestemme hvordan kjolerne skal se ud….??!!!

Hvad hulen????…

Sikke en jul - fantastisk hektisk, hyggelig, dejlig og rar.

15 mennesker, der susede om juletræet (det var lige før vi overvejede at danne to rundkredse!), masser…. virkeligt virkeligt masser af gaver, glade stemmer, godt humør, glade børn og julemandsbesøg, ris a la mande, andesteg og portvin.

Farmor blev glad for cardiganen, der passer i farve og form, pippi-tøjet ligger i plet-fjerne-kurven, for det er blevet grundigt brugt.  Så bliver det faktisk ikke ret meget bedre!

Og nu når det er blevet bag(h)jul, så sænker roen og freden sig over mig.

Hertuginden har skiftet til Findus-kostumet, da Pippi-tøjet ikke kunne magte flere pletter (eller var det mig, der ikke kunne klare mere..??), Ældste og Næst-ældste er trukket i malertøjet og hjælper min Helt med at male skab og skrivebord, Fyrstinden  ”hygger sig” med feber og Madagasgar på TV og Mellemste…? HUN suser op og ned af gader og stræder på sin sprit-nye længe længe LÆNGE ønskede bedstemorcykel!

Det hele føles nogenlunde rigtigt - ahhhh! Mangler kun lige at feberen slipper Fyrstinden, så er alt helt helt skønt igen!

Og hækle-is-projektet skrider fremad - jeg er nu nået til blåbær is…. tralalalaaaaa