Jeg har fået anerkendelse for mine tegninger…. fra en helt uventet kant, og jeg er vildt stolt…. helt vildt glad og stolt!

Man har spurgt mig, om jeg vil tegne en volley-spiller til print, som skal på den t-shirt man får, når man er med til DU14/HU14 - DM i Odense d. 20-22. april. Er det ikke bare for vildt??!!

Opgaven lyder sådan:

“Vi har set, at du kan tegne, så vil du ikke tegne en volley-spiller. Det skal bruges til tryk til spillernes t-shirts, vil du det?”

JA, for DÆLEN, manner!

tralalalaaaaaa…hvor er jeg glad. og jeg har allerede tusind idéer i hovedet…. Jeg tror måske at det blivet i denne stil:

Men det skal være en mere fokuseret, målrettet, koncentreret spiller…. som, signalerer kampgejst og volley-glæde…. hmmm, Jeg vil STRAKS igang med blyant, papir,… åh, hvor er jeg stolt!

så springer dette supersprøde, fine lækre ny-bagte knækbrød!

Jeg er igang med overspringshandlinger på et højere plan

• Jeg gider ikke gå i seng,
• Jeg gider ikke lave mere forberedende arbejde til i morgen,
• Jeg BØR ikke gå grassat i køkkenet i jagten på chokolade (eller rester af fredagsslik, pålægschokolade eller andet ynkeligt)
• Jeg gider ikke smøre madpakker
• Jeg burde virkeligt ikke spise børnenes yoghurt… sådan forsvinder julekiloene ikke
• …. og så savner jeg jo Ældste, der er taget til Berlin

Så mens jeg pisker mig selv til at lave interessante madpakker til Tøsebanden, så kan jeg jo liiiige:

blogge,
bage knækbrød,
tjekke facebook,
tage knækbrød ud af ovn,
høre nyhederne fra TV,
skære meget varme knækbrød i sirlige meget tidspilde-krævende stykker,
tjekke mails,
granske køleskabet efter interessant slik …. æhem, jeg mener: pålæg til Tøsebandens madpakker,
smage på lækre friskbagte, lune knækbrød,
pakke madpakker sammen… trods alt.

Men tilbage til de der knækbrød. Internettet vrimler med lækre opskrifter, men opskriften på disse superlækre, ultrasprøde, fine knækbrød har jeg fundet hér

Vi er taget til Lalandia ved Billund. En ven har tilbudt os at tilbringe de sidste 4 dage af vinterferien i hans sommerhus med adgang til badeverdenen, Lalandia. Tusind tusind tak! 4/5 af Tøsebanden har plasket i vand i to døgn nu, og Ældste har måttet bøje sig for presset og har været i vandet en enkelt dag. Vi er så rene, at der ikke er et øje tørt … (og heller ikke et eneste håndklæde!)

Jeg greb chancen og snuppede “Viggo-i-pige-udgaven” med, og sidder netop nu med 5 renskurede trætte børn, en glad Helt, og en glad fornemmelse i kroppen. Strikketøjet går strygende, og det er en sjov trøje at lave….

Uhm…!!!, hvor er det fedt at holde ferie!

Jeg har brugt min week-end hér….. og jeg er SÅ stolt!

Det lykkedes, der var god stemning, dejlige deltagere, og jeg fik bevist overfor mig selv, at jeg ikke besvimede af nervøsitet og præstationsangt.

Claro Que Sí er supersjovt og jeg må nok indrømme, at jeg er en “anelse” hudløs og sårbar, når det kommer til kritik, ris og ros.

Jeg ØVER mig i IKKE at tude at rørstrømsked, når en glad deltager viser sit sy-projekt frem - men bare nøjes med at “finde de store vindusviskere frem”.

OG jeg ØVER mig i IKKE at tude, når jeg får kritik af dét, som jeg skal gøre bedre.

I aften er det en glad og træt…. men mest GLAD Rosanna, der takker af for denne week-end og dapper i seng….. tralalalaaaaa

I sidste uge fandt jeg dæleme en tilgodeseddel til Tante Grøn i min pung. Jeg kan ikke helt huske HVOR længe den seddel har ligget der, men den så ganske bestemt rigtig gammel ud.

Så jeg blev NØDT til at sørge for at få brugt denne snart-alt-for-gamle seddel. Den var faktisk nok lidt begyndt at flosse lidt i kanterne, og jeg mener ganske bestemt at jeg kunne ane en begyndende gulnen rundt i kanterne.

Sådan en tilgodeseddel SKAL jo bruges inden sidste salgsdato, ikke?!
Tralalalaaaa

Der er lige præcis til en pige-udgave af Rasmillas Viggo i str. 2 år! Uhm!

Tante Grøn-Lisbeth havde alligevel et særligt vågent øje, for hun kunne fortælle mig, at tilgodesedlen var udskrevet i begyndelsen af januar - i år…. Lyseslukker…Ehhh!

Vores venners søn har haft fødselsdag i denne uge, og idag blev der holdt fest med gaver, kager, slå-katten-af-tønden, kaffe, dejlig mad og glade børn og voksne. Med andre ord: en SKØN fødselsdag for ham og hans storesøster, der har haft fødselsdag for 3 uger siden.

Guttermanden havde jo nogle ønsker, og ét af ønskerne var en vinterjakke… hmmmm… vinterjakke, bum bum, er det ikke lidt kedeligt at få en vinterjakke, når man bliver 5 år og er vild med spiderman og andre superhelte?

I mit projekt “brug alle rester, Rosanna!!” fandt jeg på Rosanna-lageret 5 meter Spidermanstof.
(Hvorfor jeg har købt 5 meter spidermanstof er en historie, som jeg måske fortæller en anden god gang.)

En idé fik rodfæste og til morgen var Hertuginden så sød og rar at hun indvilligede i at lege fotomodel med en spideman-anorak på, på trods af at hun jo en en pige, og spiderman jo er “for drengene, Mor..!!”

Sådan ser en rigtig spiderman ud i natkjole… SKRUP-skøn, uhm altså!:

Jeg har slagtet et fleecetæppe og brugt det som mellemstof mellem yderstoffet og foerstoffet. Der er en STOR lomme foran (”Mor, der skal være en STOR lomme, så man kan samle rum-sten og dinusaurerer..”) og bagpå kan Spiderman ses for fuld udblæsning.

Der er ribkant i ærmerne og rundt i hætten, og indvendigt i hætten har jeg hæftet en belæning, så foerstoffet bliver skånet lidt. I stedet for at sætte en lynlås i, har jeg sat en kile (gad vide om det egentligt hedder sådan??) i, således at der er plads til at anorakken kan komme over hovedet men stadig slutter til, når den forhåbentligt skal bruges grundigt på legepladsen.

Yderstoffet er klippet 6 cm længere i længden i yderstoffet end i mellemstof og foerstof, så der bliver et ombuk af yderstoffet, der betyder at foerstoffet skånes for det hårde slid, der altid er på den nederste kant i en anorak:

Jeg tror faktisk at Guttermanden blev glad

Jeg har i lang tid ønsket mig at gøre noget ved mit sy-værelse - faktisk i flere år….

Men det er bare ikke rigtigt blevet til noget, og jeg har hele tiden fundet på andre ting, der har været meget bedre at tage sig af. Sy-rummet og rodet går i (principielt) kun ud over mig.

Nu har en milepæl indhentet mig, og de to små, Fyrstinden og Hertuginden, er rykket ud af forældresoveværelse (som egentligt blot er en lille del af syværelset) og jeg må gøre noget for at kunne sove for den larmende stilhed.

Hvor er Fyrstindens beroligende snorkelyde? og jeg kan ikke længere høre Fyrstinden, når hun i søvne nulrer sine sutter på siden af den lille seng…

Det er rigtigt, rigtigt mange år siden, at vi ikke har haft så små børn, at de ikke selvfølgeligt har sovet i vores soveværelse.

Så jeg har taget mig gevaldigt i nakken og har fået foldet mit sy-værelse ud i fuldt for. For HULEN, det er for fedt!

Fra at være et uoverskueligt, rodet, ufremkommeligt kaos bestående af kasser med stof og rod, garn og mønstre, mapper og symaskiner på sybordet, der i forvejen var overfyldt med nye idéer, som jeg “liiiige skal se nærmere på ved en kærkommen lejlighed”…:

….så er mit sy-værelse nu indbydende, hyggeligt, fremkommeligt og stadig rodet - men på den der fede Rosanna-kreative måde:

Som det måske kan anes, så ligger der en lille Fyrstinde og sover middagssøvn under Hello Kitty-dynen i baggrunden, for det er at yderste vigtighed: Der skal være plads til Tøsebandens leg, hygge, snak og blotte tilstedeværelse.

Derfor står ‘klæde-ud-kassen’ stadig på værelset sammen med en del andet legetøj, og dér brugte Hertuginden hele eftermiddagen:

Jeg lader min vidunderlige 4-årige Hertugindes citat runde denne fantastiske søndag af:

“Moar…. jeg går lige ned til Far, og siger at jeg er lykkelig”…. snøft!

Jeg har susende, forvirrende, og indimellem fortvivlende travlt - arbejde trækker tænder ud og Claro Que Sí optager mine tanker i et hvert ledigt øjeblik. Løbeture, cykleture, vasketøjstiden i kælderen bliver brugt til tankevirksomhed og Claro Que Sí.

Så indimellem er det godt med lidt afveksling, og for mig er det godt at sidde i en krog med tykke sokker på, en kop the (eller Café Latté… uhm) og noget strikketøj. Og nu er jeg færdig med et strikkeprojekt, der er lavet af restegarn (efterdønninger af mit resteprojekt)

Kjolen er frit inspireret af Annette Danielsens “en fjer bliver til fem høns” fra bogen ‘Det er ganske vist’…. (det er dén kjole, som pigen på forsiden har på).

Smadderlet at strikke og sjov med vendestrikken som afveksling på retstrikken. Det er ikke sidste gang, at jeg laver sådan en kjole til en skøn lille pige.

En vigtig milepæl er nået med Claro Que Sí, og jeg har besluttet at holde fri denne aften. De sidste mange aftener har jeg arbejdet med forberedelserne til den næste workshop, men nu er modellerne færdige og præsenteret! Tadaaaaa…

Så i aften fejrer jeg denne milepæl med en kop the, strikketøj i sofaen og hvad det nu end er, der vises på tv…
ahhhh…..

Jeg synes, at tiden løber fra mig, og lige meget hvor hurtigt jeg løber, hvor meget jeg end prøver at holde fast og hvor meget end jeg stritter i mod, så smutter tiden afsted for mig - som varmt, tørt, fint strandsand mellem mine fingre.

Min hverdag er hektisk og ofte fortravlet, og jeg kan gribe mig selv i at ynke-pynke-pylre over latterlige bagateller og alle de ting, som jeg mener jeg burde kunne nå, men som jeg ikke når.

Værst er det, når jeg går i selvsving og ikke synes at jeg fylder mor-rollen ordentligt ud. Det er hæsligt!

Alt det svære, hårde, trættende, som jeg nogengange er ret godt til at finde frem og kigge på i min hverdag, alt dette forsvinder, når jeg kommer hjem til min familie en dag som i dag.

Næst-ældste og hendes veninde har

• hentet Hertuginden og hendes lille veninde hjem fra børnehaven
• støvsuget
• lagt vasketøj på plads
• bagt den lækreste chokoladekage
• dækket et smukt eftermiddagskaffe-bord
• fremstillet verdens bedste cafe latté til mig
• tændt stearinlys

og de har haft den hyggeligste eftermiddag, mens de har forberedt min “hjemkomst” fra arbejde…..

Jeg elsker det!! Hurra, for hverdagen!