Jeg har i lang tid ønsket mig at gøre noget ved mit sy-værelse - faktisk i flere år….

Men det er bare ikke rigtigt blevet til noget, og jeg har hele tiden fundet på andre ting, der har været meget bedre at tage sig af. Sy-rummet og rodet går i (principielt) kun ud over mig.

Nu har en milepæl indhentet mig, og de to små, Fyrstinden og Hertuginden, er rykket ud af forældresoveværelse (som egentligt blot er en lille del af syværelset) og jeg må gøre noget for at kunne sove for den larmende stilhed.

Hvor er Fyrstindens beroligende snorkelyde? og jeg kan ikke længere høre Fyrstinden, når hun i søvne nulrer sine sutter på siden af den lille seng…

Det er rigtigt, rigtigt mange år siden, at vi ikke har haft så små børn, at de ikke selvfølgeligt har sovet i vores soveværelse.

Så jeg har taget mig gevaldigt i nakken og har fået foldet mit sy-værelse ud i fuldt for. For HULEN, det er for fedt!

Fra at være et uoverskueligt, rodet, ufremkommeligt kaos bestående af kasser med stof og rod, garn og mønstre, mapper og symaskiner på sybordet, der i forvejen var overfyldt med nye idéer, som jeg “liiiige skal se nærmere på ved en kærkommen lejlighed”…:

….så er mit sy-værelse nu indbydende, hyggeligt, fremkommeligt og stadig rodet - men på den der fede Rosanna-kreative måde:

Som det måske kan anes, så ligger der en lille Fyrstinde og sover middagssøvn under Hello Kitty-dynen i baggrunden, for det er at yderste vigtighed: Der skal være plads til Tøsebandens leg, hygge, snak og blotte tilstedeværelse.

Derfor står ‘klæde-ud-kassen’ stadig på værelset sammen med en del andet legetøj, og dér brugte Hertuginden hele eftermiddagen:

Jeg lader min vidunderlige 4-årige Hertugindes citat runde denne fantastiske søndag af:

“Moar…. jeg går lige ned til Far, og siger at jeg er lykkelig”…. snøft!

En vigtig milepæl er nået med Claro Que Sí, og jeg har besluttet at holde fri denne aften. De sidste mange aftener har jeg arbejdet med forberedelserne til den næste workshop, men nu er modellerne færdige og præsenteret! Tadaaaaa…

Så i aften fejrer jeg denne milepæl med en kop the, strikketøj i sofaen og hvad det nu end er, der vises på tv…
ahhhh…..

Sikke en jul - fantastisk hektisk, hyggelig, dejlig og rar.

15 mennesker, der susede om juletræet (det var lige før vi overvejede at danne to rundkredse!), masser…. virkeligt virkeligt masser af gaver, glade stemmer, godt humør, glade børn og julemandsbesøg, ris a la mande, andesteg og portvin.

Farmor blev glad for cardiganen, der passer i farve og form, pippi-tøjet ligger i plet-fjerne-kurven, for det er blevet grundigt brugt.  Så bliver det faktisk ikke ret meget bedre!

Og nu når det er blevet bag(h)jul, så sænker roen og freden sig over mig.

Hertuginden har skiftet til Findus-kostumet, da Pippi-tøjet ikke kunne magte flere pletter (eller var det mig, der ikke kunne klare mere..??), Ældste og Næst-ældste er trukket i malertøjet og hjælper min Helt med at male skab og skrivebord, Fyrstinden  ”hygger sig” med feber og Madagasgar på TV og Mellemste…? HUN suser op og ned af gader og stræder på sin sprit-nye længe længe LÆNGE ønskede bedstemorcykel!

Det hele føles nogenlunde rigtigt - ahhhh! Mangler kun lige at feberen slipper Fyrstinden, så er alt helt helt skønt igen!

Og hækle-is-projektet skrider fremad - jeg er nu nået til blåbær is…. tralalalaaaaa

For et stykke tid siden fik jeg disse bukser færdig til Ældste

Og heldigvis blev hun glad for dem, pyh!

Faktisk så glad, at bukserne har været på til fest (wauuu) og nu er de på, hvor vi ER kommet ud af døren på vej til Barcelooooonaaaaa.

Barcelona - nos vemos!!!

Jeg er bagud med alt, synes jeg. Jeg spæner rundt og opfører mig som om jeg var en flue, der er spærret inde i en flaske! Øv

Men nu er der bestilt pause, og min hjerne er efterhånden ved at fatte pointen. Så jeg sidder stille med mit hækletøj ….

og glæder mig til det bliver fredag.

For i morgen pakker jeg min Helt og min ældste datter ned i håndbagagen og flyver til Barcelona, og vi kommer først hjem på mandag.

Det føles helt vildt…., det er helt vildt!

Verdens bedste veninde kommer og passer resten af Tøsebanden, hund og hjem. Mine to små Terminators (alias Hertuginden og Fyrstinden) har ovenikøbet fået lov til at sove hos verdens bedste dagplejeMOR fra søndag til mandag.

Er det ikke bare fantastisk?! Sikke en tur vi skal have, og sikke nogle fantastiske mennesker, der vil hjælpe os til at gøre det muligt at komme afsted.

Jeg er dybt taknemlig og ufattelig glad. Og mens jeg sidder her og nørder med hæklenål og garn, så krammer jeg dem alle sammen i mine tanker.

Så alt det arbejde, som jeg er bagud med, rengøring, vasketøj, løbeture osv betyder pludselig så utroligt lidt.

Hvor ER jeg bare en heldig kartoffel.

Det er mandag aften, med tryk på aften… Jeg er møgtræt efter en hæsblæsende mandag-efter-en-fed-efterårsferie.

Og her på mit sybord ligger, klippet og klar, stof til et par bukser til Ældste.

Men jeg er langt fra færdig med dagens pligter, for forude venter morgendagens krav om madpakker, vasketøjet, der nødigt skulle blive jordslået af at ligge så længe i vaskemaskinen, opvasken, som vist ikke er helt færdig endnu….

Men alt det må vente… alt det, klarer såmænd nok at vente en time mere på mig, for jeg skal lige bruge lidt tid på, og for, mig selv…. Ahhhhm

I går blev min onkels bedste ven bisat. Og jeg kan ikke lade være med at føle en snert af min onkels tristhed. Ikke fordi han og jeg er specielt tæt på hinanden, heller ikke fordi jeg kendte hans ven.

Men ens bedste ven - det er et venskab, der tages alvorligt.

Min onkel taget nogle gevaldige livtag med tilværelsen i tidens løb, og op gennem min opvækst og som voksen har jeg fulgt ham på sidelinien. Og på trods af hans kampe med sig selv og hans dæmoner, har han altid haft sin bedste ven.

Nu er hans bedste ven død.

Jeg føler med min onkel på sidelinien. Jeg ved jo, at en buket blomster ved bisættelsen, et kram og en forsikring om, at han altid er velkommen i vores hjem, ikke gør hans savn mindre eller lettere. Han kommer til at savne sin ven ufatteligt meget.

Og det er i sandhed trist.

Efter en lille uge, hvor jeg har været lagt ned af hovedpine, har jeg brug for at der kommer ro på. Jeg er bagud med alt: kramning af Tøsebanden og min Helt, vasketøjet hober sig op i mandshøje bunker, støvet ligger i driver på trapperne, og så er der alt det andet f.eks. … f.eks. alt det, jeg ikke har nået på arbejde. Det er nok til at fremkalde endnu en omgang væmmelig hovedpine.

Og den ligger på lur, gør den. Hovedpinen. Øv…

Så jeg har bestemt, at jeg er bagud og at der ikke er noget at gøre ved det. Dagen i dag skal være hyggelig, rar, afslappet og til at folde sig ud i.

Mellemste har samlet et læs kastanjer, så spisebordet er blevet invaderet af garn, tændstikker, perler og limpistol. Mellemste og hendes veninde fniser, griner og fremstiller de herligste kastanje-figurer, så selv Shane må komme til kort - simpelthen. Det er den bedste atmosfære at slappe af i - ahhhh…. så dét gør jeg.

Lidt efter lidt tror jeg faktisk også, at der bliver så meget luft i dagen, at jeg får taget hul på vasketøjsbunkerne…. skal bare lige nyde en kop kaffe, mens jeg kigger på alle de herlige unger omkring mig…uhm!

Jeg er en novice, når det kommer til at lave strikkeopskrifter. Det kan godt være, at jeg kan finde ud af at strikke uden opskrift, og stadig kan få noget nogenlunde brugbart ud af det. Men at lave en opskrift, som det er meningen andre skal kunne forstå, dét er en helt anden sag, men nu forsøger jeg alligevel og opskriften er helt gratis, hvis du har lyst (og mod på det).

Jeg har lavet dette babytæppe til min lille niece - hun blev døbt i går, og hun skulle have noget mosterstrik - altså ud over den mere traditionelle dåbsgave.

Tæppet har jeg planlagt i lang tid og mønsteret er sammensat fra flere andre mønstre, som jeg synes er pæne og garnet er fra Garnudsalg.dk.

Jeg har strikket på min mors gamle gamle pinde. Jeg synes, at der skulle være en lille smule symbolik, og  min mor ville have knus-elsket min lille niece - også.

Så de gamle strikkepinde gjorde, at hun alligevel lidt var med til barnedåben i går - ihvertfald for mig.

Hvis du har lyst og mod på det, så kan du hente opskriften ganske kvit og frit lige hér - Jeg ville dog blive glad, hvis du vil skrive en kommentar, ris/ros, rettelser, bemærkninger eller lignende - for jeg vil gerne lære mere om det her opskrifts-skriveri.

Jeg har før beskrevet “mit” bibliotek - det ER en oase, der ligger lige om hjørnet.

Denne eftermiddag byder på en hyggetur for en syngende Fyrstinde, en hoppende Hertuginde, Næst-ældste og mig. Roen breder sig i os alle fire, da vi går ind af døren, himmelsk!

Fyrstinden og Hertuginden hygger ved et børnecomputerspil, Næst-ældste og jeg synker ned i en bunke bøger og slapper af - ren idyl:

Men SÅ sker følgende:
- Fyrstinde VIL trykke på tastaturet
- Hertuginden vil IKKE ha’ tasteri på tastaturet
- Fyrstinden skriger
- Hertuginden skriger
- Fyrstinden slår Hertuginden
- Hertuginden sætter turbo-vrælet i gear
- Fyrstinden slår endnu engang (suk)
- Hertugindens turbo-vræl gjalder gennem ynglingsbibliotekets mange lokaler….
- Fyrstinden skal i øvrigt skiftes, og gæt hvem der IKKE har skiftetaske med (dobbeltsuk)

Behøver jeg at sige, at turen hjem fra ynglingsbiblioteket var knap så idyllisk som turen derhen?