February 12th, 2012

Vores venners søn har haft fødselsdag i denne uge, og idag blev der holdt fest med gaver, kager, slå-katten-af-tønden, kaffe, dejlig mad og glade børn og voksne. Med andre ord: en SKØN fødselsdag for ham og hans storesøster, der har haft fødselsdag for 3 uger siden.

Guttermanden havde jo nogle ønsker, og ét af ønskerne var en vinterjakke… hmmmm… vinterjakke, bum bum, er det ikke lidt kedeligt at få en vinterjakke, når man bliver 5 år og er vild med spiderman og andre superhelte?

I mit projekt “brug alle rester, Rosanna!!” fandt jeg på Rosanna-lageret 5 meter Spidermanstof.
(Hvorfor jeg har købt 5 meter spidermanstof er en historie, som jeg måske fortæller en anden god gang.)

En idé fik rodfæste og til morgen var Hertuginden så sød og rar at hun indvilligede i at lege fotomodel med en spideman-anorak på, på trods af at hun jo en en pige, og spiderman jo er “for drengene, Mor..!!”

Sådan ser en rigtig spiderman ud i natkjole… SKRUP-skøn, uhm altså!:

spiderman-9

spiderman-4

Jeg har slagtet et fleecetæppe og brugt det som mellemstof mellem yderstoffet og foerstoffet. Der er en STOR lomme foran (”Mor, der skal være en STOR lomme, så man kan samle rum-sten og dinusaurerer..”) og bagpå kan Spiderman ses for fuld udblæsning.

Der er ribkant i ærmerne og rundt i hætten, og indvendigt i hætten har jeg hæftet en belæning, så foerstoffet bliver skånet lidt. I stedet for at sætte en lynlås i, har jeg sat en kile (gad vide om det egentligt hedder sådan??) i, således at der er plads til at anorakken kan komme over hovedet men stadig slutter til, når den forhåbentligt skal bruges grundigt på legepladsen.

Yderstoffet er klippet 6 cm længere i længden i yderstoffet end i mellemstof og foerstof, så der bliver et ombuk af yderstoffet, der betyder at foerstoffet skånes for det hårde slid, der altid er på den nederste kant i en anorak:

spiderman-5spiderman-6

spiderman-7

Jeg tror faktisk at Guttermanden blev glad

January 26th, 2012

Jeg trækker veksler på mine omgivelser for tiden - nogle trækker jeg sådan lidt i det skjulte, og det mærker min Helt og min Tøsebande. De er virkeligt meget overbærende og opbakkende.

Andre veksler er mere tydelige, som f.eks. mine fotomodeller til Claro Que Sí-design, som man kan sy på den næste Claro Que Sí-workshop.

Jeg har stået på hovedet i mønsterkonstruktionslærebøger og stof, jeg har læst, tegnet, målt, vurderet, smidt ud, klippet nyt og nu er modellerne færdige. Og det er hér, at jeg trækker de (før omtalte) tydelige veksler:

kjole-2

bluse-2

Men helt ærligt - er det ikke bare nogle skønne fotomodeller? Tusind tusind tak!

Se meget mere om workshoppen her

January 6th, 2012

Det er vådt i vådt, gråt, mørkt og vådt. Det er mørkt, når jeg alt for tidligt cykler på arbejde, og det er mørkt, når jeg kommer hjem igen.

Sådan nogle mørke blæsende, regnfulde vinterdage fyldt med våde regnbukser, utætte støvler (øv) og derfor VÅDE strømper, trænger til opmuntring synes jeg.

I går blev jeg budt velkommen hjem af min Helt, Ældste og Næst-ældste, der havde sørget for kage og varm kakao….. Århhh hvor fedt! Lige hvad jeg trængte til.

Mit resteprojekt er kommet i omdrejninger igen… jeg HAR jo set reklamer fra både stof2000, Stof og Stil, Malika og Rosa…. ohhh, hvor er der nogle skønne sager på bud!

Seneste færdige restestof-projekt blev til en spencerkjole til min lille Fyrstinde (hold da OP, hvor er det svært at gengive farverne rigtigt, øv):

maries-spencerkjole-ii

maries-spencerkjole-i

Denne kjole er da lige til at blive i godt humør af, synes jeg! Den er syet op i postkasserødt babyfløjl med lyserød print. Foerstoffet er lys grøn (rester fra Pippi-julegave-forklædet) og tittekantet hele vejen for oven. Mønsteret har jeg lavet udfra spencerkjolen i Elsebeths Gynthers “bibel” af en sybog: ‘Børnetøj du selv kan sy 0-4 år’

I taljen har jeg syet en pyntestikning med dobbelt overtråd i pink og ligeledes lagt kjolen op med pink dobbelt overtråd.

Et ret godt trick, som Anja lærte mig på Claro que sí-workshoppen i november måned ( jo jo, jeg lærte skam også en masse). Hun har jo fuldstændigt ret i, at det giver et mere solidt og rå udtryk på den ellers ret så feminine-pige-tulle-kjole.

Et udtryk, der passer særdeles godt til Fyrstinden!

December 30th, 2011

Min udfordring til mig selv:
Brug min. halvdelen af dit stoflager!…. ellers er der ingen stofudsalgsmuligheder for Rosanna’er i HELE 2012!”-projektet skrider faktisk ikke ret godt fremad.

Det er som om at stofbunken vokser i stedet for at blive mindre….. meget meget “mystisk” for det har bestemt ikke noget at gøre med, at jeg “lidt” kommer til at købe stof, når jeg alligevel er igang med at købe sytråd eller lynlåse.

Men de seneste par aftener har jeg haft gang i stofbunken, og jeg har fundet et perfekt kjolemønster til Fyrstinden - selvfølgeligt fra Ulla Welinders vidunderbog!

Pasformen er utroligt god til en lille tulle-pige, og ved at sy 4 stykker stof sammen, sætte en ribhalskant på…. pliiing, så har man hurtigt flere nye ynglingskjoler parat:

maries-fuglekjole-iimaries-fugle-kjole-i

Rib’en er syet på ved brug af dobbelt nål - stangsmart og det færdige resultat ser knap så hjemmegjort ud - ihvertfald ikke på ret-siden af kjolen.

Jeg har fundet et godt mønster til den 4-årige Hertuginde, men hun er blevet lidt “besværlig”, når det kommer til mors kjoler.

Tænk engang - hun vil selv bestemme hvordan kjolerne skal se ud….??!!!

Hvad hulen????…

December 19th, 2011

Svigermors cardigan er færdig - jeg fandt dælme lige et ekstra nøgle… gnæk, så nu er jeg færdig med den.
Strikkepindene ligger til afkøling nu og jeg mangler kun lige at sætte tre fine knapper i, så er den klar til jul.

Fyrstinden og Hertuginden har opdaget den fantastiske Pippi-verden. Vi ELSKER Pippi…. tralalalaaa, hvor er det fedt!

Og da cardiganen er færdig, og jeg havde brug for en stund ved mine symaskiner denne aften, fik jeg lavet disse:

pippi-tvillinger

Tadaaaaaa…. Pippi-tøj i str 2 og 4 år!… fedt!

Jeg mangler kun liiiiiiige 4 skrig-gule store knapper.

Hvorfor hulen er det lige, at jeg endnu ikke er blevet god til at samle på de fede, lækre, smarte, smukke, rappe knapper, så jeg har et lager til situationer som denne: Det er søndag aften kl 23 et-eller-andet-alt-for-sent, og jeg VIL bare færdig med gaverne!

Men, hvis jeg nu skal vende situationen til en konstruktiv og positiv situation - en øvelse, som jeg bruger en del til på at blive bedre til…..altså:

….Nu bliver jeg jo virkeligt NØDT til at bruge min frokostpause i morgen til at besøge Tante Grøn og købe knapper. Pokkers!…. hvor “træls”.. !! (host host)

November 27th, 2011

I Kastrup fandt jeg guld… Intet mindre end det pureste Rosanna-guld.

For sølle kr 295,- (danske godt nok) fandt jeg denne ultimative skønne, lækre, ide-bog, som jeg bare MÅTTE eje!

20111127-194453.jpg

Mens min Helt og Ældste datter stod utålmodigt og trippede foran Marimekko butikken, faldt jeg i svime over kjoler til voksne og børn, lækre håndklæder, duge, dims og så denne bog! Jeg MÅTTE eje den, for prøv lige at se:

20111127-194753.jpg

20111127-194806.jpg

20111127-194818.jpg
Bogen er spækket med fede idéer, inspiration, opskrifter på de herligste projekter!!! Det er fantastisk!
Ulla… Du kan tro, at jeg sendte dig mange tanker, da jeg stod og beundrede lommekjolen. Hold da op, hvor er den skøn, når man har den i hænderne!!!

November 25th, 2011

For et stykke tid siden fik jeg disse bukser færdig til Ældste

20111125-111809.jpg

Og heldigvis blev hun glad for dem, pyh!

Faktisk så glad, at bukserne har været på til fest (wauuu) og nu er de på, hvor vi ER kommet ud af døren på vej til Barcelooooonaaaaa.

Barcelona - nos vemos!!!

November 15th, 2011

HVOR er lynlåsen…. og hvordan tager man billeder af usynlige lynlåse, farve, længde osv..??… hmmmm

skc3a6rmbillede-2011-11-15-kl-174934

November 14th, 2011

Jeg mødte en masse herlige mennesker på workshoppen - heriblandt Charlotte.

Hun kom fra København og havde taget nogle meter helt vidunderlig kantbånd med, som jeg blev bjergtaget af… nørde-agtigt, jeg ved det, men det var virkeligt herligt. Charlotte forbarmede sig over mig, og forærede mig noget af hendes kantbånd. Faktisk to forskellige slags.

Jeg blev RIGTIGT glad og har siden tænkt på, hvilket sy-projekt de skulle bruges til. Det blev til en vest til Hertuginden:

Jeg har købt giraf-stof i Stof & Stil og foerstof er fra mit reste-lager (jo jo… det skrider fremad… lidt).

Og så er der jo lige det fantastiske kantbånd, der som titte-kant giver vesten lige præcis dét udtryk, jeg vil have!

Vesten minder faktisk lidt om en cowboy-vest til piger…. SÅ supersej og lidt rå, faktisk!

Nu mangler jeg “bare lige” at komme i tanke om, hvad butikken hedder…. øhmmm… det er noget med at butikken ligger i en kælder ved siden af Magasin på Strøget, eller var det Illum??….

CHARLOOOOOTTEEEEEE…!!!!!

November 6th, 2011

Denne hilsen lå må mit bord fredag eftermiddag, da jeg kom fra møde:

20111106-203018.jpg

(jeg har nok snakket ret meget om week-endens workshop i kaffepause, frokostpause, mødepauser, mens-vi-går-henad-gangen-pauser, god-morgen-pauser og vi-ses-i-morgen-pauser….)
Og det HAR været den fedeste week-end! 10 sjove, glade, kreative kvinder har fyldt workshoppen med symaskiner, stof, grin, snak, hygge, kaffe, og mere snak.
For HULEN! Det har været fedt!

Og da jeg kom hjem til aften, havde min Helt sørget for dette:

20111106-203540.jpg

Han har ganske bestemt ladet sig inspirere af mit ansigt, for dér sidder det STØRSTE af slagsen!!!!

  • Eaviola´s Sky