October 26th, 2011

… ikke ret meget fremad.

Jeg har gang i:

- at sy goodie-bag-tasker til workshoppen, og stoffet til disse fede tasker tages IKKE fra mit stof-lager.

- at sy bukser til Ældste, og stoffet har jeg lige købt,

- at planlægge en kjole til mig selv, og ingen af mine stofrester er store nok til projektet… (host host).

Men viljen er der…. symaskine-roseSå man finder mig tit sådan her…..

October 24th, 2011

Det er mandag aften, med tryk på aften… Jeg er møgtræt efter en hæsblæsende mandag-efter-en-fed-efterårsferie.

Og her på mit sybord ligger, klippet og klar, stof til et par bukser til Ældste.

Men jeg er langt fra færdig med dagens pligter, for forude venter morgendagens krav om madpakker, vasketøjet, der nødigt skulle blive jordslået af at ligge så længe i vaskemaskinen, opvasken, som vist ikke er helt færdig endnu….

20111024-204735.jpg

20111024-204716.jpg
Men alt det må vente… alt det, klarer såmænd nok at vente en time mere på mig, for jeg skal lige bruge lidt tid på, og for, mig selv…. Ahhhhm

October 15th, 2011

Jeg kunne ikke finde Ulla Welinders bog, øv!

Men jeg fandt denne i stedet for:

20111015-144952.jpg

Og jeg er sikker på at jeg har gjort et godt køb, bogen er et godt alternativ til Ulla Welinders bog, for jeg har brugt mønstre fra Meedom-damerne før!

Jeg glæder mig faktisk lige lidt til i aften, når Fyrtinden skal puttes i seng, og jeg jo selvfølgeligt bliver NØDT til at sidde hos hende, indtil hun er faldet i en dyb og meget dejlig drømme-søvn…..og jeg kan fordybe mig min nye bog imens jeg lytter til hendes sovelyde… Uhmmmmm!

October 10th, 2011

Der er noget om det, faktisk.

Christina og jeg har fået rigtigt meget positiv feed-back på Claro que sí, så vi nærmest strutter af glæde og overskuds-følelse. Det er fantastisk. Vi synes jo, at Claro que sí er en fremragende idé, og noget der har været en mangelvare - ihvertfald i Odense området, og at andre fortæller os, at vi har ret - hurraaa, hvor er det fedt!

Vi planlægger den næste sy-workshop ‘Design din egen garderobe #2′ d. 21.- 22. januar, og man kan læse meget mere om det på hjemmesiden.

Og 2+2=5-effekten smitter også af på mit reste-projekt… Overskud avler overskud, er der ikke noget om det? eller hvordan er det nu.

Ihvertfald har jeg haft den gladeste eftermiddag med den yngste del af Tøsebanden. Der er blevet leget med barbie-dukker, lavet perleplader, tegnet, bygget meter-høje tårne af duploklodser imens Sigurds stemme har gjaldet ud af højtalerne.

Og jeg har stornydt det alt sammen, mens jeg har fået syet et par overtræksbukser til Fyrstinden:

Mønsteret har jeg igen lavet udfra Ulla Welinders bog - (hold da OP, hvor er det en fantastisk bog! Jeg MÅ have fat i efterfølgeren!!)

maries-overtrc3a6ksbukser

Yderstoffet er bævernylon, mellemstoffet er resterne af et fleecetæppe, som jeg slagtede, da jeg lavede anorakken og som inderfoer har jeg brugt ganske almindeligt nylonfoer. Det er igen lavet af rester fra lageret, og jeg havde ikke nok af det røde bævernylon, så jeg fandt heldigvis noget lyst lilla bævernylon i samme kvalitet (man har vel et veludstyret lager, ikke?).

Jeg har sat et vindfang i hvert ben: Yderstoffet har jeg forænget, så det er ca. 8 cm længere end foerstoffet. Det betyder, at ribkanten kommer til at sidde “inde i buksebenet” og dermed vil vinden ikke suse op i buksebenene på min lille Fyrstinde, når hun sidder på cykelstolen i de meget kolde morgener… og  så har jeg forlænget mønsteret til bagsiden af bukserne.

Og da det nu er ved at være lidt sent, sådan en mandag aften, hvor jeg stadig er glad helt ned i storetåen, så bliver foto-kvaliteten bare ikke ret god. Håber bestemt, at jeg kan nå at indfange Fyrstinden, inden vi suser afsted i morgen tidlig…. dejligt varme.. uhm!

October 7th, 2011

Fyrstinden mangler et stk overtøj, som hun kan bruge i overgangstiden mellem efterår og vinter. Det er trods alt FOR varmt til fuldpolstret flyverdragt, men jeg synes også, at det er en anelse for koldt til en sommeranorak, når vi suser afsted på cyklen om morgenen…

Det var faktisk kun sølle 5 grader i morges, så der er ikke noget at sige til, at vinden bed lidt i kinder og hænder.

Så det er GODT, at reste-anorakken nu er færdig:

Mønsteret er lavet udfra min ynglingsmønsterbog af Ulla Welinder, og anorakken er syet af bævernylon med fleece som mellemfoer, og foerstof inderst. Jeg har sat ribkant i ærmer og rundt i hætten.

Alt sammen stof, som jeg har fundet frem fra mit reste-lager, som altså stille og roligt svinder ind… Måske når jeg alligevel at få det til at skrumpe så meget, at jeg kan købe STORT ind, når der er udsalg til januar.. ?… hmmm…

Måske skulle jeg lige gå på jagt efter noget mere af det der bævernylon… til et par overtræksbukser, for de der lilla regnbukser passer altså ikke spor godt til den nye anorak! …. det er jo win-win-situation: Fyrstinden bliver varm og smart og jeg nærmer mig målet…. tralalalaaaa

September 29th, 2011

Min selvbestaltede udfording skrider laaaaangsomt fremad - ikke tilbage dog…. men fremad.

Altså… jeg får da ihvertfald syet mere af stof fra mit lager, end jeg får syet af ny-indkøbt stof. Og jeg synes faktisk, at jeg begynder at kunne ane en lille smule svind i stofkasserne..

Denne vest, har jeg lavet af babyfløjl - mønsteret har jeg fra onion (model 20028), men jeg har ændret det lidt og har sat foer i.
Også har Hertuginden fået rygmærke på. Motivet er frit inspireret af hendes fascination af vandmænd….

vest-med-rygmc3a6rke-i

Og for at temaet skulle hænge sammen foran og bagpå, lavede jeg denne vist-nok-søstjerne….

vest-med-rygmc3a6rke-ii

Hertuginden er glad, selvom vesten ikke er lyserød og pyntet med Snevhvide, Askepot eller andre Disney-figurer. (pyyyhhhh…)

Jeg bliver SÅ træt i ansigtet af de figurer…

September 22nd, 2011

claro que sí er online! Juhuuu… Der sker virkeligt noget i projektet nu. Vi har bikset, bøvlet og knoklet for at få siden i luften, med lige præcis dét udtryk, som vi vil have.

Også alligevel skal siden være i live, dynamisk, aktiv og fuld af energi. Så vi er hele tiden ‘fremme i skoene’ for at gøre siden mere interessant.

Der er gratis opskrifter og ideér, oplysninger om vores første workshop ‘design din egen garderobe‘ og der er lidt Info om os.

tosset-dame

Jeg har højt hår, glade øjne og er vildt stolt af vores projekt…. tralalalalaaaaa

September 21st, 2011

Den udfordring, som jeg har givet mig selv, holdt jo ikke, vel?

Men det føles som om, det ikke er helt selvforskyldt, for hvem vil ikke gerne eje en James Bond-kjole. Helt ærligt…

james-bond-kjole-iijames-bond-kjole-i

Hertuginden, som er MEGET glad for James Bond, skal da ha’ sådan en kjole. Mønsteret har jeg lavet ud fra et grundmønster fra Ulla Welindes super-gode bog: Sy og strik til til barn 0-3 år - jeg må have fat i efterfølgeren!

Stoffet har jeg fundet i Stof & Stil, og ja, det var ikke ret smart at gå derind, når det nu var meningen at undgå yderligere stofkøb i en periode… Jeg ved det.

Men Hertuginden er glad, jeg er glad og James Bond ? …

james-bond-iii

….. er nu ca. 9 måneder, og en helt vildt nuttet, kær, sjov, legesyg, glad og sjov halvstor hvalp. Det vil se så herligt ud, når Hertuginden, i sin James Bond-kjole,  går tur med sin James Bond.

September 4th, 2011

Jeg ved, at jeg før har nævnt det: Jeg har RIGTIGT meget stof liggende, som jeg bare liiiiiige skal finde tiden til at bruge løs af. Men det er som om, at jeg ikke indtil nu, har formået at finde den der tid. Det har altid været meget lettere, at lade mig inspirere af nye smukke stoffer og derved lade mit “lager” lide af vokseværk.

Men nu har jeg sat et nyt projekt i søen:

Alle de mange stykker stof SKAL bruges. Dvs: ikke noget med at købe nyt stof, førend mit “lager” er halveret - MINDST!

Pyh, det bliver altså noget af en udfordring, men jeg kan godt klare det….. jeg føler mig overbevist om, at jeg da selvfølgeligt kan…. vist nok.

Mønsteret til disse bukser er en god gammel kending: en supergod model med en god pasform, hvor man kan at få brugt lidt større stykker stof.

maries-bukser

maries-bukser-2

August 18th, 2011

Dragten er færdig - Fyrstinden er glad, for der er krokodiller, næsehorn, og zebra’er alle vegne. Lige noget der passer min lille bestemte Fyrstinde

maries-dragt-ii

Jeg fandt jo ud af at få lavet afslutning på benene… på min helt egen måde, hæ.

maries-dragt-i

  • Eaviola´s Sky