January 26th, 2012

Jeg trækker veksler på mine omgivelser for tiden - nogle trækker jeg sådan lidt i det skjulte, og det mærker min Helt og min Tøsebande. De er virkeligt meget overbærende og opbakkende.

Andre veksler er mere tydelige, som f.eks. mine fotomodeller til Claro Que Sí-design, som man kan sy på den næste Claro Que Sí-workshop.

Jeg har stået på hovedet i mønsterkonstruktionslærebøger og stof, jeg har læst, tegnet, målt, vurderet, smidt ud, klippet nyt og nu er modellerne færdige. Og det er hér, at jeg trækker de (før omtalte) tydelige veksler:

kjole-2

bluse-2

Men helt ærligt - er det ikke bare nogle skønne fotomodeller? Tusind tusind tak!

Se meget mere om workshoppen her

November 19th, 2010

Ros, ros, ros og atter ros!

Jeg var forbi julemarkedet på Sverigesgade 16 i Odense idag, og jeg blev glad, simpelthen!

Der var alt for sådan én som mig…. selv en goodie-bag. Jeg er jo sådan én, der melder mig til alle kvindeløb, løber og sveder mig igennem enten 5 eller 10 km for at få en løbe-t-shirt af mere eller mindre prangende kvalitet (mest mindre) og så den berømte goodie-bag.
Jeg ELSKER goodie-bags!

Der var stof (lækkert), chokolade (mums), perler (skønt), uddrag fra 3 forskellige bøger fra forlaget Pretty Ink (dejligt), en frø-pose med rævehalefrø (TAK!) m.m….

jule-googdiebag

Og selv musikken i baggrunden faldt i min smag.
Jeg kan godt blive “træt” i ansigtet at julemusik, der skratter ud af alle højtalere fra nu og indtil og med juleaften.
Men på dette julemarkedet havde højtalerne fået en anden lyd - pragtfuldt!

Der er et kaffe-hjørne, hvor man kan få rigtig kaffe…. RIGTIG kaffe… Uhmmm, og lige ved siden af, kan man købe de smukkeste velsmagende kager fra Kageslottet.

Der er SÅ mange skønne smukke ting, så det er kun fordi min lille Fyrstinde var ved at være træt, at jeg ikke er derude endnu… .

Så hvis du har tid i løbet af week-enden, så kan jeg kun anbefale at du sætter “lidt” tid af til Pakhus 16….
Entré for voksne er 30,- - børn kommer gratis ind, og jeg skal lige hilse fra min 9-årige og sige, at hun syntes det var “mega fedt!…. jeg vil meget hellere med til dét julemarked, end sidde og spille Nintendo DS i fritteren, Mor!…”
…. og dét siger ellers ikke så lidt.

Rigtig god fornøjelse

pakhus-16

February 26th, 2010

- ikke på kontoen i banken,
- ikke personligt (særligt meget ihvertfald)
- ikke på søvnkontoen - tværdimod!

derimod har jeg et overskud af garn, som bare ligger dér og giver mig dårlig samvittighed.

Der er masser af ting, der kan give mig dårlig samvittighed og garn skal bare IKKE være én af de ting..!

Så nu tager jeg mig sammen, og prøver at gøre noget ved det:

Dette garn, Muskat fra Garnstudio, har jeg købt i Tante Grøn. Der er 6 nøgler brun og 5 nøgler støve dueblå

Et nøgle vejer 50 g og har en løbelængde på 100 m

I butikkerne koster det normalt 25,- pr. nøgle… og jeg vil da gerne ha’ en flad tyver pr. nøgle

Hvis du er interesseret så læg en kommentar eller skriv til mig på rosanna(a)eaviola.dk

  • Eaviola´s Sky