Tilmelding til vores allerførste workshop er åbnet!!… Hurraaa!
‘Design din egen garderobe’ - 5 & 6 november 2011
Har du kreative gener eller går du og drømmer om at sy og designe din egen gardarobe, så er denne er workshop lige noget for dig.
Du har på denne 2 dags workshop mulighed for at kaste dig over 3 af Christinas basissnit - bukser,nederdel eller en kjole - som du bliver guidet igennem fra A til Z under kvalificeret vejledning. Du får mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige anvendelige teknikker, som kan være med til at skabe dit helt eget udtryk, så det ser professionelt ud.
Basissnittet bliver tegnet af Christina og bearbejdet af dig, så det passer dig og dine ideer. Du oplyser ved tilmelding, hvilken model du vil sy, så vi kan have mønstret klar til dig ved workshoppens begyndelse. Derefter er det blot fantasien der sætter grænser. Det er nu dig der skal på banen, guidet med vores fif og kundskaber - til du står med dit eget personlige design i hånden.
Der bliver stillet mønstre, materialer til tittekanter, applikationer, broderier, stoftryk etc. til rådighed, så du kan lave dit helt eget udtryk.
Søndag eftermiddag kører du hjem med:
- Et færdigt design - eller måske endda 2 - som du ud fra egen fantasi har designet og syet.
- Ny inspiration, som du kan arbejde videre med i fremtidige projekter
- Ny viden omkring tilskæring og teknikker
- en goodiebag med lækkerier fra udvalgte sponsorer
- en weekend i hyggeligt selvskab med andre kreagale mennesker.
Du skal medbringe:
- Symaskine + nåle - gerne en maskine du er kendt med
- Saks, knapnåle
- Stof du ønsker at sy dine sager af. Vi sender dig ved tilmelding info om stofforbrug, program for workshoppen etc.
Praktisk info:
‘ Design din egen garderobe’ - afholdes d. 5 og 6 november fra kl. 10-16.
Vi skal være på Bakkegården i Odense, som byder på rige udfoldelses muligheder og hyggelige omgivelser.
Vi skal være på Bakkegården i Odense, som byder på rige udfoldelses muligheder og hyggelige omgivelser.
Vi har arrangeret frokost og eftermiddagskaffe/the med noget sødt til ganen, så læn dig tilbage og nyd at der bliver kræset om dig.
Har du også en baby, der er afhængig af dig, er du velkommen til at tage din guldklup med. Vi hjælper gerne med at aktivere og hygge, så du kan være med på workshoppen. Der er plads til barnevognen, så baby kan sove, når der er behov.
Du vil være vores en vores første kursister, og skal være en del af pilotprojektet. Vi har bestemt, at der skal være tid til at nå at snakke om workshoppen og Claro que sí, så derfor har vi kun plads til 10 personer, denne gang.
Pris for workshoppen:
kr. 1000,- incl. forplejning, goodiebag, mønstre, materialer til tittekanter, applikationer, broderier og stoftryk etc. Depositum på kr. 500,- tilbagebetales, hvis du melder fra senest d. 5. oktober.
kr. 1000,- incl. forplejning, goodiebag, mønstre, materialer til tittekanter, applikationer, broderier og stoftryk etc. Depositum på kr. 500,- tilbagebetales, hvis du melder fra senest d. 5. oktober.
Tilmelding via mail:
Rosanna@eaviola.dk Christina.skaroe@gmail.com
Rosanna@eaviola.dk Christina.skaroe@gmail.com








